Méngodtgørelse vs. svie og smerte: sådan skelner du

Når du søger erstatning efter en personskade, møder du ofte to begreber, der ligner hinanden, men dækker forskellige behov. Her får du en enkel forklaring, så du kan vurdere, hvad du kan kræve – og hvornår.

Hvad dækker ordningerne hver især?

Méngodtgørelse kompenserer for varige følger efter skaden. Den gives som et engangsbeløb, når tilstanden er stationær, og den tager udgangspunkt i en fastsat méngrad – ikke din løn. Svie- og smertegodtgørelse er midlertidig kompensation for den periode, hvor du er syg eller i behandling. Den udbetales som en daglig sats og stopper typisk, når du raskmeldes eller tilstanden vurderes stationær. Start med at afklare, om dine gener er varige, eller om du stadig er i et aktivt behandlingsforløb.

Hvis du vil fordybe dig i reglerne for varige gener, kan det være nyttigt at læse overblik over méngodtgørelse og dokumentation som næste skridt.

Hvordan beregnes beløbene?

Ved méngodtgørelse vurderes méngraden ud fra en vejledende méntabel. Taksterne reguleres årligt, og procenten omsættes til et engangsbeløb. Svie- og smertegodtgørelse beregnes pr. sygedag efter en fast sats, ofte med et loft for, hvor meget der kan udbetales i alt. Du kan som udgangspunkt kun få for dage, hvor du faktisk er sygemeldt. Notér derfor første sygedag, perioder med behandling og datoen for raskmelding eller stationærtidspunkt, så opgørelsen bliver korrekt.

Dokumentation og frister

Saml journaler, billeddiagnostik og eventuelle speciallægeerklæringer til brug for méngradsvurderingen. Til svie og smerte er det vigtigt at kunne dokumentere sygeperioder, fx med lægeattester og arbejdsgivererklæringer. Vær opmærksom på anmeldelses- og forældelsesfrister; i mange sager gælder en treårig forældelsesfrist regnet fra skaden eller det tidspunkt, hvor du blev klar over kravet. Lav en enkel tjekliste og opdater den, hver gang der kommer ny dokumentation.

For at sikre korrekt opgørelse for den midlertidige periode finder du de gældende satser i artiklen satser ved svie og smerte og kan bruge dem som reference, når du samler dine datoer.

Typiske fejl – og hvordan du undgår dem

• At blande ydelserne sammen: adskil varige gener (mén) fra midlertidige gener (svie og smerte).
• Mangelfuld dokumentation: gem alle journalnotater, henvisninger og sygedagsopgørelser.
• Oversete frister: notér vigtige datoer i kalenderen og følg op i god tid.
• For tidlig stationærvurdering: bed om revurdering, hvis generne udvikler sig efter den første vurdering.

Et godt næste skridt er at samle dine papirer, liste fristerne og kontakte modpartens selskab, når du har det nødvendige overblik.